Ivan Pedersen - OBS koncert kl. 18.30 og kl. 21

Ligger ikke ned endnu

Som følge af restriktionerne ved afholdelse af koncerter under COVID-19, må Skråen ikke lukke det antal gæster ind, der har købt billet til Ivan Pedersen.

Heldigvis er Ivan Pedersen indstillet på at spille to gange samme dag. Dermed kan vi dele koncerten i to, så alle der har købt en billet kan komme til koncerten og vi undgår en aflysning.

Derfor afvikles der to koncerter samme dag, en kl. 18.30 og en kl. 21.00.

Har du købt din billet gennem Billetlugen får du automatisk besked på hvilket tidspunkt din billet er flyttet til.

Har du købt din billet i Skråens billetsalg eller Salling og har du ikke fået besked, så er din billet flyttet til kl. 21.

 

 

Du skal medbringe din originale billet og møde op til det tidspunkt der står i den mail du har fået fra Billetlugen. Møder du op til et andet tidspunkt vil scanneren afvise din billet. Koncerten er med unummererede siddepladser, og der er plads til at man kan sidde med den nødvendige afstand.

 

Vi er rigtig taknemmelige for, at det med Ivan Pedersen's hjælp er muligt for alle at komme til koncerten. Vi takker på forhånd for din forståelse for, at det har været nødvendigt at flytte koncerttidspunktet, og glæder os til at se dig på Skråen.

Koncerten er flyttet fra den 18. april 2020 til  d. 10. september 2020

Allerede købte billetter kan bruges til den nye dato.

Har du ikke mulighed for at komme til den nye dato refunderes billetten. Har du købt billetten på billetlugen.dk får du automatisk besked. Billetlugen har lige nu meget travlt og vi opfordrer alle til ikke at henvende sig til Billetlugen. Du skal forvente en behandlingstid på 4-6 uger. Vi takker for tålmodigheden.


Har du købt billetten i Skråens billetsalg eller hos Salling refunderes billetten i Skråens billetsalg. Billetsalget er åbent mandag og onsdag kl. 16 - 18 (se info om billetsalg her).



JEG LIGGER IKKE NED ENDNU

Ivan Pedersen turnerer I 2020 med stort band i anledning af sin 70 års fødselsdag i april.

54 år på de danske scener, et bagkatalog på mere end 20 albums, over 700 registrerede sangtitler hos Koda, og et samlet pladesalg herhjemme på mere end en mio. albums, skulle man tro kunne sikre Ivan Pedersen veteranstatus her i landet. Men som sanger/sangskriveren selv udtaler:

”Jeg havde egentlig regnet med, at Nalle, Sebastian, Henning Stærk og jeg selv, skulle til at være veteranerne på den rytmiske, danske musikscene, nu hvor Peter Belli er ”gået af”. Men efter, at Ulven har annonceret sin tilbagekomst, så har det med veteranstatus måske lange udsigter for mig – men jeg ligger ikke ned endnu!”

Ikke desto mindre – og måske netop derfor - pakker sangeren turbussen og tager på landevejen i marts/april 2020 med et nyt show indeholdende sange fra hele karrieren. Med sig har han sit musikerhold, hvis eminente alsidighed, kunnen og lysende spilleglæde tog publikum med storm på Ivan Pedersens lands-tourne´ i 2016, i anledning af hans 50 års jubilæum som professionel.          Turen fik overalt fremragende anmeldelser af både publikum, arrangører og presse.

Bandet udgøres af guitarist: Lars Krarup, bassist: Tove Sørensen,på keyboards: Søren Skov, guitarist og sanger: Nanna Larsen og hele holdet piskes frem af Klaus Menzer bag trommerne. 

”Jeg glæder mig SÅ meget til at spille og synge med dette formidable hold igen!”siger sangeren, der med et smil husker den forrige tur, hvor mange af sangene, fra McKinleys,fraBackseatfra Moonjamsrepertoirer ja, også et par sange fraLabanperioden, blev fundet frem fra gemmerne, støvet af og serveret i nye friske arrangementer. Sådan vil det også blive i 2020, dog med en række fornyelser i repertoiret. 

”Vi havde så meget en fest på scenen imellem os, og en samlet udstråling, der kunne mærkes helt ned på de allerbagerste rækker, og fordi der også var plads til de lidt poetiske og melankolske sange i programmet, så sendte vi hver aften publikum hjem med smil på læben og en lille våd plet i øjenkrogen”- husker sangeren storsmilende, mens han ser på turplanen, der vil bringe ham selv og superholdet til de fleste egne af landet i de gode koncerthuse med den bedste akustik, hvor teknikken på turen styres af en af landets bedste musik-teknikere, Michael Engman.

 

Ikke helt, men alligevel som ”snart veteran”, vil Ivan Pedersen og superholdet rejse landet rundt i foråret 20 og bevise på koncertstederne, at hanBESTEMT ikke ligger ned endnu.

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Dato

Tid

Beklager, vi har ingen datoer for dette arrangement

Pris

Unum. siddepladser 215,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbnes: 17.30

Koncert: 18.30

Dørene åbnes: kl. 20.30

Koncert: kl. 21.00


Når du skal til koncert eller show på Skråen:


Kom i god tid.

Du kan se på din billet eller her på siden hvornår dørene åbnes.


Husk din billet

Vi scanner billetten i indgangen

Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet. Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken.

Vi vil opfordre til at du køber din billet på de officielle salgssteder.


Har du spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig til vores billetsalg.

Salsplan

Se salsplan