Dylan 80 - Aflyst

Unik fødselsdagshyldest til Bob Dylan

Grundet restriktionerne vedrørende COVID-19 og at det ikke har været muligt at finde en ny dato, aflyses koncerten med Dylan 80 den 20. og 21. Januar 2021 på Skråen.


Alle billetter refunderes.

Har du købt billetten på billetlugen.dk får du automatisk besked. Billetlugen har lige nu meget travlt og vi opfordrer alle til ikke at henvende sig til Billetlugen. Du skal forvente en behandlingstid på 4-6 uger. Vi takker for tålmodigheden.

Har du købt billetten i Skråens billetsalg eller hos Salling refunderes billetten i Skråens billetsalg. Billetsalget er åbent mandag, onsdag og fredag kl. 15 – 17

Billetter refunderes frem til den 15-2-21



Unik fødselsdagshyldest til Bob Dylan over to aftener 

 

I 2021 fylder Bob Dylan 80 år, og det skal markeres med manér. Ti af landets bedste musikere og solister er gået sammen om at skabe den ultimative koncertoplevelse, som på smukkeste vis hylder den legendariske sanger og sangskriver, der 24. maj 1941 blev født i Duluth i staten Minnesota – og døbt Robert Allen Zimmerman.

 

Amerikanerens sangskat er enorm, og på hver af de fire spillesteder er der derfor afsat to aftener, hvor der bliver budt på unikke koncerter – én koncert den første aften, og en helt anden med nyt og anderledes repertoire dagen efter.

Hver aften kan opleves som en hel, uafhængig koncert med det bedste fra Dylans skuffe. Men hvis du er kæmpefan – eller bare ikke vil gå glip af denne fantastiske oplevelse – så bør du tage begge aftener med.

 

Holdet bag den storstilede Dylan-fejring er det samme, som tidligere har høstet masser af anmelderroser for ’Cohen – en hyldestkoncert’, der gennem de seneste par år har spillet for fulde huse rundt om i Danmark.

Solisterne er Claus Hempler, Signe Svendsen, Steen Jørgensen, Sara Indrio, Bjørn Fjæstad og Mike Andersen – i ryggen har de guitarist Lars Skjærbæk, Palle Hjorth på tangenter, trommeslager Mads Andersen og kapelmester Troels Skjærbæk på bas.

 

De ti kunstnere, der alle er store Dylan-fans, glæder sig til at præsentere deres dybt personlige bud på egne favoritter fra mesterens hånd.

Glæd dig til stribevis af hits og overraskelser fra manden, der ifølge musikmagasinet Rolling Stone står bag den bedste sang nogensinde: ’Like a rolling stone.’

Dato

Tid

Beklager, vi har ingen datoer for dette arrangement

Pris

Unum. siddepladser 375,00 kr

Begge dage 525,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbner: kl. 19.00

Koncert: kl. 20.00

Når du skal til koncert eller show på Skråen:

 

Kom i god tid.

Du kan se på din billet eller her på siden hvornår dørene åbnes.

 

Husk din billet 

Vi scanner billetten i indgangen

Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet. Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken.

 

Vi vil opfordre til at du køber din billet på de officielle salgssteder. 

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at henvende dig til vores billetsalg.

Salsplan

Se salsplan