Carpark North - OBS koncert kl. 18.30 og kl. 21
Live 2020

Carpark North holder koncert kl. 18.30 og 21
Heldigvis er Carpark North indstillet på at optræde to gange samme dag. Dermed kan vi dele koncerten i to, så alle der har købt en billet kan komme til koncerten og vi undgår en aflysning.
Derfor afvikles der to koncerter samme dag, en kl. 18.30 og en kl. 21.00.
Har du købt din billet gennem Billetlugen får du automatisk besked på hvilket tidspunkt din billet er flyttet til.
Har du købt din billet i Skråens billetsalg eller Salling og har du ikke fået besked, så er din billet flyttet til kl. 21.
Grundet COVID-19 gennemføres koncerten som siddekoncert
Efter en hårdtslående sommer på Grøn Koncert annoncerer 20-års jubilarerne i Carpark North nu fem store live-shows i 2020. Annonceringen kommer sammen med bandets første nye udspil siden 2017.
For 20 år siden blev Carpark North dannet og med den udødelige ’Transparent & Glasslike’ cementerede de sig som et af Danmarks største rockbands. Sidenhen har bandet udsendt en masse hits, som bl.a. tæller ”Renegade”, ”Raise Your Head” og ”Save Me From Myself”.
Nu udsender Carpark North nummeret ’Panic Attack’, som er deres første single siden 2017, hvor albummet ”Hope” kom. Udspillet er en ny begyndelse for Carpark North – og der er mere på vej! Ikke mindst fem store koncerter i 2020, som tager bandet rundt i Danmarks største byer. Og Lau, Søren og Morten er i den grad i topform.
På dette års Grøn-turné leverede den hårdtslående trio en sand hitparade fra deres imponerende bagkatalog. Trods de 20 år på landevejen, er der ingen metaltræthed at spore. Tværtimod erfarerede anmeldere, at ”Carpark North er i storform”.
Carpark North gæster i efteråret 2020 Odense, Roskilde, København, Aarhus og Aalborg med hits - og endnu mere ny musik!
Køb billet