Den Nye Stil Live 2019

Pelle Peter Jensen med gæster

Den prisvindende podcastserie Den Nye Stil bliver til live-oplevelse.

Radiovært og DJ Pelle Peter Jensen har over det seneste år stået bag P3s mest populære podcast nogensinde; Den Nye Stil - historien om dansk rap. En fortælling der følger et helt specielt folkefærd - nemlig de danske rappere - på sindssyge eventyr, op - og nedture og deres vej til stjernestatus. Med alt hvad der følger med af hiphoppens vilde persongalleri, drama og skandaler.

Dansk raps historie gemmer på et utal af vilde fortællinger. Fortællinger om hvordan man går fra at være en bumset teenager med en drøm, til pludselig at sidde og lave musik med Whitney Housten og 2Pac. Eller at stå på scenen foran 40.000 mennesker der synger med på din musik. Men vejen dertil er ofte lang og fuld af forhindringer. Og ikke mindst - fantastiske fortællinger. Det er disse fortællinger vi i Den Nye Stil får leveret, direkte af rapperne selv, med Pelle Peter Jensen som vært, dj og guide igennem dansk raps jungle.

Hver aften vil Pelle tage to af hovedpersonerne fra serien med ud til et publikum og folde deres historie ud. Udover de fascinerende fortællinger fra dansk raps legender, vil publikum få mulighed for at spørge ind, og desuden afsluttes hver afdeling af aftenen med en quiz i dansk rap.

Køb billet

Dato

Tid

20/09/19 kl. 20:00

Pris

Unum. siddepladser 215,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbnes: kl. 19.00

Show: kl. 20.00

Salsplan

Se salsplan