Baal

Suport: She's a Sailor

BAAL varsler Jubilæums-turné og nyt album !

Det er næsten 10 år siden at Baal sidst udgav et album. 

Siden da har de været lukket ned indtil forrige år, hvor de spillede en række udsolgte koncerter i forbindelse med 20 års jubilæet for deres albumdebut “Sensorama” fra 1996.

Baal mødtes i et sommerhus i Sverige allerede i 2014 for hyggens skyld og fik lavet en masse skitser, men tiden gik og forsanger Bjørn Fjæstad havde travlt med et soloalbum der skulle udgives året efter. 

De mødtes så igen sidst år i et sommerhus i Melby og igen i starten af i år mødtes de i Korinth på Fyn, hvor de arbejdede videre.

Ud af disse produktive møder komme en masse materiale som bandet nu går i studiet for at indspille. Det munder ud i en række udvalgte sange, som ender med at blive til et nyt album fra Baal – det første i 10 år. Det er sat til at udkomme i januar 2019 med en efterfølgende turné rundt i landet, der samtidig markerer de 25 år for Baal.

Sangskitserne lyder af en tilbagevenden til det oprindelige, deres storladne rock som de blev kendt for fra starten.

Bandet føler at tiden er inde til at bringe det gamle med ind i en opdateret version af orkestrets lyd. 

 

She's a Sailor

Som opvarmning præsenteres det danske indiepop-orkester She’s a Sailor, der med debutsinglen "Beautiful" i 2016 blandt andet røg i tung rotation på P4. Efterfølgende har de turneret i hele landet såvel på spillesteder som til festivaler. Bandet bygger sit univers på den gode og iørefaldende melodi i stemningsfulde og finurlige arrangementer med kammerpop-undertoner.

 

Duoen består af de to viborgensere Jesper Vindberg (guitar og sang) og Thomas Albrechtsen (klaver og sang). Begge ser de meget frem til rollen som opvarmningsband for Baal:

 

"Baals nuancerige og eksperimenterende stil gjorde stort indtryk på os, da vi lærte dem at kende der i halvfemserne. Derfor glæder vi os rigtig meget til at supporte dem og give vores bidrag til, at publikum får en god aften," siger Thomas Albrechtsen.

 

På scenen flankeres She’s a Sailor af bassist, trommeslager og trompetist.

Køb billet
Besøg kunstnerens

Dato

Tid

16/02/19 kl. 20:00

Pris

Ståpladser 205,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbnes: kl. 19.00

Koncert: kl. 20.00

Salsplan

Se salsplan