100 dage med Trump

med Mads Fuglede & David Trads

I slutningen af april er det 100 dage siden at den mest kontroversielle præsident i USA’s historie satte sig i det ovale kontor på 1600 Pennsylvania Avenue som landets 54’ende præsident.

Stormagter er faldet fra hinanden på kortere tid og hvis man skulle stole blindt på medierne, så var det samme fremtid amerikanerne skulle have gået i møde d. 20. januar.

USA står endnu, men er bestemt ikke blevet kedeligere af at verdens militære stormagt har fået en realitystjerne som præsident.

Derfor inviterer Radio24syv til en eksklusiv aften på Skråen i Aalborg med værterne på 'Kampagnesporet' for at gennemgå og analysere de første 100 dage med Donald J. Trump som USA’s præsident.

Den frygtsomme Bernie Sanders-fan, David Trads, har allerede varslet de første tegn på den vestlige verdens undergang, imens den Ronald Reagan-elskende Mads Fuglede fortsat hævder at kunne se noget positivt i enhver præsident.

Sammen går de grundigt til værks, når de giver dig en tur gennem Trumpland med en forkærlighed og viden om de forenede stater, du finder hos få.

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Dato

Tid

Beklager, vi har ingen datoer for dette arrangement

Pris

Siddepladser 125,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbnes: kl. 18.30

Show: kl. 19.30

Salsplan

Se salsplan