The Savage Rose har for længst rundet 50-års jubilæet på den danske musikscene, men bandet er på ingen måde et livenavn der hører fortiden til – tværtimod. I 2022 er The Savage Rose aktuel med en koncertrække, hvor publikum bliver lukket længere ind end nogensinde før. Bandet vil grave dybt i det store bagkatalog og skabe en koncertoplevelse der bevæger sig mellem det musikalsk nøgne soul og akustiske ballader til bandets lyriske og poetiske sangunivers.
Debutalbummet ’The Savage Rose’ udkom i 1968 – hvor det var med til både at revolutionere den danske rock og samtidig definere den som en helt selvstændig kunstart. Siden er det blevet til en lang række plader bl.a. ’Dødens Triumf’, ’Black Angel’ & ’Homeless’. Bandets bagkatalog tæller både store kunstneriske og kommercielle succeser, og plader udgivet i små oplag. Der har været albums udgivet på store etablerede selskaber og andre indspillet for egne midler og udgivet på små alternative selskaber, fordi budskabet og indholdet var så vigtigt, at det skulle ud.
Siden bandets start i 1967, har The Savage Rose både fysisk og musikalsk været på én lang rejse gennem mange af verdens lande, bl.a. på tournéer gennem store dele af USA og Europa. De har spillet koncerter i krigshærgede flygtningelejre i Mellemøsten og til støtteevents for strejkende arbejdere og undertrykte folk rundt om i verden. Den lange rejse og de mange oplevelser har sat sine spor i såvel musikken som lyrikken, og givet den nu 73-årige Annisettes stemme endnu en dimension, som David Fricke fra det amerikanske Rolling Stone Magazine skriver: ” The Savage Rose are not prisoners of history - because they never stopped making it.”

Den aktuelle liveudgave af The Savage Rose kommer ubesværet rundt i sange fra hele den lange karriere – både de helt nye og de gamle, der efterhånden er blevet til rene klassikere.

Se datoer
Ledige billetter

The Savage Rose

Sangen For Livet Tour 2022

Næste show

4. mar 2022

Pris

325 DKK

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

fredag • Skråen

04.03.2022

Kl. 20:00
Ledige billetter
Type

Siddeplads

Pris

325 DKK

Dørene åbner

19:00

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk