Maaneland
Duoen, skabt af Andreas Rødbro og Alexander Bie, debuterede i 2021 og har siden da været i tæt samarbejde med Søren Zahle (Peter Sommer, Jacob Dinesen), der har co-produceret gruppens debut-EP Metervarer. I maj måned 2023 fulgte Maaneland op med deres debutalbum Metervarer Til En Drømmer – en plade, der både sonisk og tekstligt afspejler bandets rejse indtil videre.
Med et naturligt paradoks mellem at skabe tempofyldt, storslået pop/rock og synge om det melankolske sted i livets mellemregninger, udtrykker sangene en udforskning af identitet.
De kommenterer på en samtid, hvor alt glorificeres på SoMe-platforme – højdepunkter og livets milepæle kommer i forgrunden, og man skal være unik og skille sig ud. Maaneland vil være den umiddelbare og genkendelige lyd af mellemtiden – om dagen i morgen og ikke bare den næste store begivenhed.
Maaneland-projektet opstod på en rustur, da Alexander og Andreas startede på musikuddannelsen i Aalborg. Et møde, der blev til et spirende venskab og senere et stærkt musikalsk samarbejde med store visioner og drømme. Siden har de allieret sig med flere erfarne musikere og produceret og indspillet en masse ny musik de seneste par år samt optrådt i hele Danmark – heriblandt på SPOT Festival, Musikhuset i Aarhus, Skråen, SKOVROCK og Musikkens Hus i Aalborg.
FREJA HJORT
Freja Hjort, med base i Aalborg, er et nyt spirende skud på den dansksprogede musikscene. Hun er en 21-årig ung kvinde, der med en karakteristisk stemme tager tilløb mod et tekstunivers, hvor hun sætter låste tanker og følelser fri. Hun er ikke bange for at eksperimentere med ordenes betydning og med produktionen, som bidrager til et interessant, melodisk og iørefaldende univers uden at være mainstream. Freja’s interesse i musikverdenen startede, da hun som 12-årig begyndte til rytmisk sang, og senere blev hun en del af Mariagerfjord Pigekor. Siden da, har musikken betydet meget for hende og inspireret hende til at synge og skrive sine egne sange. I februar 2024 udgav hun sin første single ‘Kvindeskrig’, der handler om at turde satse på sine drømme og skrige det ud til verden. En sang om en indre længsel efter at sætte sig selv fri fra andre menneskers meninger og forventninger og at gøre modgang til en kreativ drivkraft i musikken.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk