Sofie Trolle er troubadour af en ny generation. Hun leverer sine sange med en styrke og sårbarhed, der får gnisterne i hendes indre modpoler til at tænde lyset, et sted imellem øko-kollektivet i Rold skov, hun kalder sit hjem og den musikalske undergrund i Berlin, som også har været hjem.
Sofies danske tekster formår at zoome ind på hverdagen indtil de universelle temaer, der forbinder os alle, træder frem i deres overvældende smertefulde skønhed.
I f.eks. ”På Landet”, om mødet med de lokale i ens nye hjem langt udenfor storbyen, ”jeg siger mit navn, de siger de allerede ved hvem jeg er. De har set mig gå rundt på markerne, de ved også hvor jeg bor … de ved også at jeg er nogens mor”
Eller ”Klokkestøberens Søn” om en ung mand fra en svunden tid, hvis manifestation af kærligheden til skomagerens pige stadig ringer deres budskab ud fra klokketårnet århundreder senere, ”til dig vil jeg støbe klokker, der kan høres til evig tid”.

Efter en koncert på Hotel Cecil sidste år, skrev side 33 følgende om Sofie Trolle; “..Sjældent har jeg dog oplevet en sanger og en performer efterlade et så markant og personligt indtryk på den forholdsvis korte tid hun havde til rådighed til at præsentere seks numre med danske nærværende, morsomme og finurlige tekster”