Østkyst Hustlers har skabt et solidt renomé som et af de mest energiske acts på den danske live-scene. Det tager titusind timer at blive mester til noget, og Jazzy H, Bossy Bo og Peyk har skabt funky, dansksproget rap i hvert eneste af dem.
Uanset om man kommer efter de intelligente og evigt aktuelle tekster, om man kommer efter et nostalgisk genhør med kæmpe 90’er-hits som ’Han får for lidt’, ’Håbløs’ eller ’Verdens længste Rap’, eller om man bare elsker at feste til sveden driver, så bliver man ikke skuffet, når Østkyst Hustlers spiller live. Med deres solide funkband i ryggen, kan de sparke gang i alt fra de mindste til de allerstørste scener.
De har gjort det mange gange før, og de har tænkt sig at blive ved.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk