Marie Frank & Udflytterne – nye sange, nye ord, nyt band!
Man kan ikke sige Marie Frank uden at tænke på storhits som ’Symptom Of My Time’ og ’Under The Water’, adskillige musikpriser og den genkendelige stemme. Nu er hun tilbage. Med nye sange til - og om - livet. Om tempo. Om at leve i nuet og være undervejs. Og om Stenslag, ikke kun som sangtitel.
Hun har været fast inventar på det danske, musikalske landkort, siden hun stormede ind på hitlisterne og i danskernes bevidsthed med debutpladen Ancient Pleasures fra 1999. Og hun er her altså endnu. Som på sit seneste album Kontinua fra 2015 er hun tilbage med flere stærke musikalske fortællinger på dansk.
”Livet tvang mig til at jonglere med den tungere og mere alvorlige del af ’festen’, og som så mange andre har jeg haft fornemmelsen af lige at skulle møde verden rigtigt igen,” fortæller sangskriveren, som udover personlige sorger og livets mere ’almindelige’ stenslag, naturligvis også oplevede den ufrivillige pause i tiden, hvor alt rimede på Corona. En tid med en ro, hun nærmest skrev sig ind i før tid i sangen ’Hvem Ved’ Hvad Vej Det Går’ og ordene ”ska’ vi ikke bare være her i dag, jeg trænger til et hvil, ingen er bagud på point, patienten er udredt og stabil… ”
”Jeg drømte bare om en pause fra konstante aftaler. Om at ta’ pulsen på det sted, man er lige nu. Og om noget ro. Da vi så pludselig fik alt for meget tid og ro, tænkte jeg, at det kan jeg sgu da ikke en udgive en sang om. Men det kan jeg så nu.”
Omkring hende er det Anders Pedersen (PowerSolo, The DeSoto Caucus m.fl.) Peter Dombernowsky (bl.a. Isobel Campbell, Michael Falch) og Thomas Richard (studiemusiker med en fortid i Superheroes), som udgør bandet Udflytterne og danner en musikalsk ramme, der både kan vise tænder og være underspillet og smuk.
Marie Frank & Udflytterne med nye sange og de gamle hits i baglommen rammer landets spillesteder den kommende tid.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk