Kila er et projekt skabt af den blot 20-årige herningenser Miki Bundgård. Den unge kunstner har altid lyttet til EDM (Electronic Dance Music), men det var først i 2015, at han for alvor fik både øjne og ører op for, hvilke oplevelser der ventede inden for universet af EDM.
Miki gik straks i gang med at lære og har arbejdet hårdt for at opnå det niveau, han har i dag. Og ambitionerne fejler skam ikke noget hos den unge DJ og producer. Som "Kila" har han udstukket en klar kurs og sat barren højt. At optræde på verdens største festival "Tomorrowland" er således det øverste mål, som den unge herningenser dagligt arbejder hårdt for at indfri.
Den musikalske vifte spænder over forskellige undergenrer inden for Electronic Dance Music, men med primært fokus på højenergiske genrer som ”Future Bass” og ”Trap”.
Kila har gennem sin endnu korte karriere udgivet numre, som tilsammen er blevet streamet over 2 millioner gange på Spotify og lignende. Det gælder fx singlen ”Afterglow” og remixet af Faustix’s nummer ”Need You”. Den unge DJ og producer er i øjeblikket aktuel med singlen ”Eyes On Me”, som er udgivet på Trap Town Records.
Når Kila spiller live er det ikke kedeligt. Hans sets er fyldt med tempofyldte og højenergiske tracks fra de tungeste og vildeste elektroniske genrer, og man kan være sikker på både at kunne danse, synge med og hoppe. Den unge DJ stræber altid efter at indramme folk i et univers af musik og få dem til at glemme alle bekymringer.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk