Bag navnet KALA LUNA, finder man den 25-årige sanger og sangskriver Katrine Lauritzen. Katrine skriver indie/pop og folk sange, der tager fat på sårbare emner som sorg, kærlighed og frygt.
Hun inviterer lytteren ind i et univers, hvor der er plads til at være i det intime og følsomme, samtidigt med at der er højt til loftet og plads til store drømme. KALA LUNA er en skarp og nærværende live performer, der med sin betagende og elegante stemme skaber et dynamisk og levende live show, som taler til hjertet.
Da teenagealderen ramte, begyndte Katrine at skrive og komponere sine egne sange. For Katrine selv, er sangskrivningen en slags håndteringsmekanisme, der hjælper hende med at bearbejde særlige episoder i livet. Sangene skal minde hende selv og hendes lyttere om, at vi sagtens kan komme igennem disse episoder, som vi alle oplever - en slags reminder om at man aldrig er alene, og at det er okay at føle sine følelser.
KALA LUNA udgiver sin debutsingle i starten af 2025, og denne vil blive efterfulgt af flere udgivelser i løbet af året.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk