Julie byder indenfor til en julekoncert, hvor vi sammen skal nyde julestemningen og varmen omkring julen fra Danmark, Grønland og resten af verden.
Julie Bertelsen & Nordstjerne er en intim og smuk vokalbaseret koncert, akkompagneret af hendes dejlige orkester og dygtige korsanger.
Julie synger julen ind med noget gammelt og velkendt, fortolket på en ny måde, samt nogle mindre kendte- men helt særligt smukke julesange. Vi skal endnu tættere på hinanden med varme personlige historier og en julerød tråd, som får os alle i den rette julestemning.
Julie blev taget rigtig godt imod allerede i 2018 med sine ”Nordstjerne” julekoncerter, hvilket for hende var en juledrøm der gik i opfyldelse.
Hun formåede med sin store erfaring at skabe en stemningsfuld ramme om julen, som for hende står for næstekærlighed, hjertevarme, og hvor samling af familie og venner er i højsædet.
Med denne julekoncert vil Julie igen i år give sit bidrag til at lade julefreden sænke sig, til at julemåneden forbliver det tidspunkt på året, hvor vi alle kan få lov til at puste lidt ud, kigge hinanden dybt i øjnene og minde hinanden om, hvor meget vi holder af hinanden, og hvor godt vi har det.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk