BENJAMIN HAV & FAMILIEN MELDER KLAR! 

Benjamin Havs ambitiøse liveshow rykker ud for første gang. Efter 3 albums, flere store hits og med et stort liveorkester bag sig, melder Benjamin Hav klar til at levere et show af en anden verden i efteråret 2021.

’Jeg har nu udgivet tre fantastiske albums. Der er så meget jeg har villet vise. Så meget kærlighed jeg har villet formidle gennem mit band. Danmarks bedste musikere er med mig. de har nu stået opmagasineret i et øvelokale i snart tre år. Nu støver vi hinanden af og melder klar! Nu tror vi på det!’

Benjamin Hav forlod i 2019 sin ven i Benal og udgav i 2020 to soloalbums.  I starten af 2021 udkom det tredje. Med tre albums i bagagen og masser hits drager han afsted på sin debut tour sammen med et band man nok kan betegne som musikkens elite. Ventetiden er endelig ovre, og fans kan nu glæde sig til, at Benjamin Hav & Familien tager på turné, hvor de besøger Herning, Odense, Kolding, København, Aarhus, Roskilde og Aalborg. Live kan publikum – for første gang nogensinde – glæde sig til at høre numre som ’Musse’, ’Spice Up Your Life’, ’Den Dejligste Boy’, ’Velkommen’ og mange flere.

Benjamin Hav har håndplukket nogle af Danmarks dygtigste musikere, som sammen er blevet til Familien. Med sig har han Emil Falk, Birk Nevel, Kristoffer Sjelberg, Bastian Sjelberg, Andreas Stigkjær, Troels Mørkeborg og Torben Jensen. Sammen vil de lave den vildeste liveoplevelse længe set. Den dygtige rapper har sjældent glædet sig så meget og siger, at den energi han lægger i sit liveshow, bliver på et helt nyt niveau:

‘Jeg opererer I et spændfelt, der rækker fra renfærdig sindighed til brassband-konfetti. Man kan næsten sige, at jeg rummer både Adele og Kanye, og nu bliver jeg selv helt pinlig, for det er selvfølgelig ekstremt klamt at referere til de største derude.’ siger Benjamin Hav.

Senest har Benjamin Hav udgivet albummet ’Tesla’. Et album fyldt med genreskift, gæster og ambition. Elementer han glæder sig til at tage med videre til sine livekoncerter. Som han selv beskriver det: ’Det bliver mødet mellem grænseløse ambitioner, højtragende drømme og bevægende hofter’. 

 

Bbybites

Hun står i krydsfeltet mellem Nancy Sinatra og Doja Cat. Mellem at være poet og sanger. Og mellem at være med i bevægelsen af kvinder, der siger fra, og at være fanget i gamle mønstre. BBYBITES forener simpelthen fortiden og fremtiden i nuancerede popsange, hvilket allerede har affødt hits og store roser. Nu er hun aktuel med ny single kaldet ’Pleaser’. P3’s Uundgåelige, Voice Choice, med blandt VEGAs Udvalgte, finalist i Karrierekanonen, listet blandt 2020’s opdagelser hos Bands of Tomorrow og udsolgt eget show på Hotel Cecil. Opbakningen til BBYBITES har været overvældende gennem de seneste måneder. Den nye single ’Pleaser’ giver hun endnu en gang et billede af, hvem hun er, og hvad hun står for. Bag BBYBITES står Martha Hauptmann. Hun voksede op i et hjem fyldt med musik, men markerede sig som barn især ved at tale. Tale højt. Det syntes de voksne i hvert fald. Men når de sagde, at hun lige skulle dæmpe sig, svarede hun: ”Sådan er jeg altså født!”. En enkelt voksen så dog potentialet i den ekspressive pige og fik Martha med i DR Spirekoret, og sådan kom sangen for alvor ind i hendes liv. Da hun fik et hjemmestudie af sin far, lærte hun sig selv at producere. Og mødet med engageret, temperamentsfuld rap blev tændsatsen til hendes lyrik. Alle tre elementer – den elegante vokal, den produktionsmæssige tæft og den lyriske slagkraft – har Martha taget med sig ind i BBYBITES. Et kunstnernavn, som understreger, hvad meget af musikken og lyrikken kredser om: Den pæne pige, som bider fra sig. Man hørte det på ’bby’, der var P3’s Uundgåelige og Voice Choice tidligere på året, og man hører det i høj grad på den nye single ’Pleaser’. ”Den afspejler at være en kvinde i midt-20’erne, som har brugt størstedelen af sit liv på at behage andre fremfor sig selv. Den er på den ene side et statement om, at jeg er på vej væk fra pleaser-delen af mit liv, men den er også skildringen af en løsrivelsesproces, som ikke falder mig nemt. Det er jo virkelig fedt, at kvinder lærer at sige fra og tage vare på sig selv, men fordi jeg er opflasket med, at jeg først og fremmest skal være pæn og please andre, så kaster det mig også ud i en identitetskrise,” fortæller Martha Hauptmann. Det er typisk for BBYBITES, at der plads til nuancerne, tvivlen og dobbeltheden. Det skinner også igennem i musikken, hvor hun nævner Nancy Sinatra i samme åndedrag som Doja Cat. Og hvor hun understreger, at hun er lige så optaget af tekst som af produktion og melodi.

Se datoer
Ingen datoer fundet

Benjamin Hav

Support: Bbybites

Næste show
Ikke fundet
Pris
Ikke fundet

Husk coronapas og mundbind

Du skal vise coronapas for at komme ind til koncerten. Du skal have mundbind på når du opholder dig i Nordkraft. Mundbindet kan tages af når du er kommet ind på Skråen eller Royal Stage.

Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5
9000 Aalborg
Se på Google Maps

Deltag i facebook begivenheden

Gå til begivenheden

Vigtige praktiske informationer til arrangementet

Læs mere

Datoer

Ingen datoer fundet

Andre arrangementer lige nu

Nyt fra Skråen

Hold dig opdateret.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Besøg vores Facebook

    Praktiske informationer

    Kom i god tid

    Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.

    Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.

    Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.

    Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.

    Hav din billet klar

    Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.

    Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.

    Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.

    Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.

    Har du flere spørgsmål

    Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.

    Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk