Amarnu er en dansk komponist og producent bosiddende i Aalborg. Hans soniske identitet er en fusion af globale impulser og hybride tilstande, der alle mødes i kernen af den mere organiske, opløftende del af den elektroniske musik. Med en baggrund som DJ siden 2009 og senere som selvstændig producent har Amarnu udviklet sig i mange retninger og formet sin egen unikke lyd, der nu udfolder sig i flere forskellige musikalske sammenhænge.
Musikken er ikke blot en samling af toner, men en pulserende nysgerrighed, der ønsker at inspirere og vække opsigt hos lytterne.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk