Når tre garvede sangere og sangskrivere, to fra Danmark og én fra Sverige, tørner sammen i en fælles koncert, kan det KUN slå gnister!
Til sammen har de mere end 100 års erfaring på den danske og nordiske musikscene, og på scenen er de både sammen og hver for sig.
Christoffer Kejser Larsen har med Kejser Larsen Band spillet talrige succeskoncerter - nu er han solo, og i øvrigt igen aktuel på hitlisterne med sangen ”Den dag, byens største arbejdsplads forsvandt”. Christoffer Kejser Larsen er ”Nordjyllands Bob Dylan” - altid med et skævt smil og et glimt i øjet, men aldrig uden mening og dybde!
Perry Stenbäck er fra Sverige, men igennem mange år bosat i Midtjylland, hvor han sammen med hustruen Christine Dueholm står i spidsen for de to succes-bands BRAGR og Dekadans. Den svenske baggrund kommer stærkt til udtryk, når Perry fortolker Cornelis Vreeswijk, men gennem de senere år har han manifesteret sig endnu stærkere med sit eget materiale. Desuden er han fast medlem af Sebastian Band, og han har gennem årene markeret sig som prisvindende artist af øverste skuffe, både i sine egne bands og sammen med blandt andre Søren Krogh, Lars Martin Myhre (N), Erann D.D. og Allan Olsen.
Anders Mikkelsen har optrådt i en menneskealder, overalt i Danmark og sågar i det sydlige Norge. Han har været en del af Skagen Festival i mange år, som musiker og konferencier, og han er også kendt fra de populære TV-udsendelser ”Sommersang i Mariehaven”, med sange som Maries Hus, Den Glade Gris og Limfjordsland. Kulturjournalist og Jørgen Pyndt skriver om hans solokoncert på Skagen Festival 2023:
"Tilbage til rødderne. De dybe og livskraftige. En mand. En guitar. Gode fortællinger og gode sange. Originalitet og enkelhed. Ukrukket, selvironisk og i øjenhøjde med os nede i salen.
Billetter købes i Skråens indgang til 50 kr. Der er fri entré for gæster der samme aften har været til et arrangement på Skråen.
Dørene åbnes typisk 1 time før koncerten eller showet - tjek din billet her står info, ligesom de også står under det enkelte arrangement.
Ved siddepladser gælder "først til mølle" princippet, med mindre det er nummererede siddepladser. Er I flere der skal sidde sammen er det derfor en god ide at komme i god tid, hvilket vil sige når dørene åbnes.
Der er altid begrænsede siddepladser, også ved ståkoncerter. Her gælder også "først til mølle" princippet.
Skråen bestræber sig altid på at starte koncerten til tiden.
Vi scanner billetten i indgangen – så hav venligst din billet klar.
Det går hurtigst med en papirbillet, så har du muligheden, så print venligst din billet.
Har du den på din mobil, så skru helt op for lysstyrken – så er den nemmere at scanne. Hvis din telefons skærm er i stykker, kan det give problemer med at scanne billetten, så print venligst din billet, hvis din skærm er i stykker.
Vi kan ikke scanne et printscreen af din billet, så download det i stedet for.
Har du spørgsmål til parkering, ledsagerordning eller andet, kan du sikkert finde svaret under INFO lige herunder.
Ellers er du velkommen til at skrive til billetsalg@skraaen.dk