Udvalgte arrangementer
Martin Nørgaard

Den 25. oktober 2017 kl. 20. Dørene åbnes kl. 19
Koncerten er inklusiv drikkevarekuponer.

Så er Martin Nørgaard endelig klar med sit første one man show, “Indebrændt”! Et standup show om alt det, der er galt med verden, i henhold til Martin Nørgaard. Eller er det rettere et show om alt dét, der er galt med Martin Nørgaard?

Queen Machine

Den 4. november kl. 20. Dørene åbnes kl. 19 - Royal Stage
Koncerten er inklusiv drikkevarekuponer

We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now, Somebody To Love… Listen af Queen-hits virker uendelig lang, og mange sange er selvskrevne på enhver sætliste til et Queen-show. Alligevel har Queen Machine formået at skabe deres eget univers omkring Queens musik. Et univers, hvor der er plads til at overraske og forny tilgangen til showet - med stor kærlighed og respekt for originalen.

Magtens Korridorer

Den 20. november 2017 kl. 20. Dørene åbnes kl. 19 - Royal Stage
Arrangementet er inklusiv drikkevarekuponer

Et af Danmarks mest populære rockbands – Magtens Korridorer – tager på stor efterårstur til oktober/november 2017, og med i bagagen vil være spritnye singler.

Peter & De Andre Kopier

Den 24. november 2017 kl. 20. Dørene åbnes kl. 19.30

Arrangementet er inklusiv drikkevarekuponer

Først tror du det er Gasolin - så tror du det er løgn. Siden den spæde start i 1993 har Peter og De Andre Kopier spillet tæt på 1.500 koncerter. Og vi sku' hilse og sige, at det stadig går med 100 km/t i deruda'. Trofast og taktfast!

 

Hush

Den 30. november kl. 20. Dørene åbnes kl. 19

Arrangementet er inkl. drikkevarekuponer

Hush med er tilbage i fineste form på Skråen i Aalborg.

Hush, Danmarks måske mest succesrige americanaband, har holdt en længere pause.
Men siden de for nylig blev annonceret til Tønder Festival 2017 har et comeback ligget i luften, og nu er det ganske sikkert og vist: Hush er tilbage.

Nikolaj Stokholm

Den 13. december kl. 19.30, Skråen. Show kl. 21.30
Arrangementet er inkl. spisning

Nikolaj Stokholm er en af Danmarks fremadstormende komikere, der med sin medvirken i successerien ”Sjit Happens” på Tv2 Zulu, har placeret sig i landets comedy elite. Nikolaj har altid været kendt for at have en finurligt krøllet hjerne og hans verdenssyn gennem brillen er bare liiiidt sjovere end alle vores andres. Når dette bliver formet til jokes og leveret i hæsblæsende tempo – som han også har for vane – har publikum ikke en chance, men ligger helt og aldeles flade af grin.

Kim Larsen & Kjukken

Den 15. februar kl. 20, Skråen. Dørene åbnes kl. 19. Royal Stage
Arrangementet er inkl. drikkevarekuponer der udleveres i indgangen

Kim Larsen & Kjukken bobler fortsat af spilleglæde og besøger derfor fra starten af 2018 en række af de danske klubber, som bandet elsker at spille på.

Til koncerterne vil Kim Larsen & Kjukken lufte store sange og små perler fra Larsens enorme sangkatalog, der strækker sig helt tilbage fra Gasolin’-dagene i starten af 1970’erne og op til det seneste album – Øst For Vesterled – der udkom i april 2017.