Progress - tilladelser

Der er regler!

og de gælder også for arrangører.

Du skal være opmærksom på at et arrangement ofte kræver at du ansøger om tilladelser hos forskellige myndigheder. Nogle gange kan det godt tage nogen tid, så forbered dig og vær ude i god tid.

Ved små arrangementer, specielt indendørs er det generelt ikke behov for mange tilladelser. Hvis du f.eks. har lavet en aftale med din lokale musikskole om at afvikle et arrangement der, så kan du sikkert helt slippe (men spørg lige).

Vi har samlet en række myndigheder man ofte skal kontakte inden et arrangement.

 

Politi

Hos politi søger man generel tilladelse til at afholde arrangementer

Skal der sælges alkohol skal du have en bevilling eller søge om en lejlighedsbevilling

Bemærk at fristen ofte er 4 uger

Læs mere her: https://www.politi.dk/Nordjylland/da/Borgerservice/Tilladelser/

 

Kommune

Skal du anvende et offentligt areal eller lokale skal du søge Kommunen om tilladelser.

Det er også kommunen der giver generel tilladelser til offentlige arrangementer.

Hvis du opstiller en scene eller f.eks. en tribune eller telt skal du søge om byggetilladelse

Det er kommunen der fastsætter dB grænser for hvor højt der må spilles og hvornår musikken skal stoppe.

 

Beredskabscentret

Du skal ikke længere ansøge om tilladelse til at afholde arrangementer hos Nordjyllands Beredskab.

Du kan læse mere og finde links til din lokale kommune her: http://www.nordjyllandsberedskab.dk/brandmyndighed/arrangementer

 

Tilladelse til at servere mad

Fødevarestyrelsens krav om håndtering af fødevarer skal overholdes.

Du kan læse nærmere her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Privat-madlavning-og-f%C3%B8devarevirksomhed-under-bagatelgr%C3%A6nsen.aspx

 

Det vil ofte være en god ide at få en godkendt madleverandør til at stå for evt. servering af mad.

 

Koda

Du skal ansøge om tilladelse til at anvende musik hos Koda.

Læs mere her, hvor du også kan udregne hvor meget du skal af med i Kodaafgift:

http://kunde.koda.dk/priser-og-musikaftaler/indberet-koncert-og-event