Hvad er en frivillig

De frivillige har flere funktioner under en koncert.

De er vores ansigt udadtil. De scanner billetter og tager imod vores publikum i indgangsdøren.

De bemander vores garderobe.

De holder opsyn i salen under koncerten og hjælper med afrydningen.

Derudover hjælper de frivillige også til bl.a. i barerne og ved indgangen ved udendørskoncerter i Karolinelund, Skovdalen og hvor vi ellers udbreder det gode musikbudskab.

En typisk aften
En vagt forløber typisk ved at man møder op kl. 18, gør salen og garderoben klar så vi er klar til at åbne dørene kl. 19.

Herefter lukker man publikum ind, nogle står i døren og scanner billetter, andre tager imod overtøj i garderoben mens andre er i salen og holder opsyn og hjælper publikum på plads hvis der er behov for det.

Under koncerten som næsten altid starter kl. 20, holdes der opsyn , og når koncerten er slut lukkes publikum ud, og de frivillige hjælper med at afrydde bordene, og nogle gange hjælper de også med at få ryddet scenen.

Når arbejdet er slut, sætter man sig ofte ned, får en øl eller en vand og snakker om aftenens koncert.

Andre opgaver
Det er også muligt at blive en del af bookinggruppen der hjælper med at lægge programmet eller online-gruppen der hjælper med facebook, Instagram og Snapchat opdateringer.

Forventninger og belønninger
Som frivillig skal man tage mindst 3 vagter om måneden.

Vi forventer at de frivillige indgår i arbejdet med at drive Skråen, med samme engagement som de ansatte. At arbejde på Skråen handler om respekt for hinandens arbejdsopgaver, respekt for kunstnerens arbejde og ikke mindst respekt for publikum. Når de tre elementer fungerer sammen, har vi gjort vores til at det bliver en god koncert.

Vi forventer også at alle er fleksible. Der kan altid ske noget uventet, et bands lastbil kan være forsinket, vejret kan gøre det svært for både band og publikum at nå frem osv. Uanset hvad der sker, skal vi altid forsøge at starte koncerten til tiden og sørge for at publikum og band får en god aften, så vi forventer at frivillige og ansatte er fleksible og træder til der hvor der er behov for det.

Lyder det strengt?
Det er det ikke. Vores erfaring viser at hvis man er engageret og fleksibelt i sin tilgang til arbejdet, så er det meget sjovere at have en vagt og man bliver mødt af brede smil fra publikum og gode kollegaer.

Hvad får jeg for det?
Først og fremmest får du muligheden for at indgå i et godt socialt samvær med de andre frivillige, du får nogle kompetencer, der er også et par fester/udflugter og så får du mulighed for at høre en masse musik og stand-up.

Tilmeld dig til et intromøde og hør nærmere.