Karl William

KARL WILLIAM VINDER P3 PRISEN OG ANNONCERER EN KONCERTRÆKKE I FORÅRET 2017!

Sidste år vandt han P3 Talentet, men i år løb Karl William med hovedprisen til P3 Guld, da han fik overrakt P3 Prisen og en check på 100.000 kroner. Med kun få billetter tilbage til efterårets koncerter, går Karl William nu med en række koncerter i foråret.

For et øjeblik siden var Karl William en rodløs teenager i en Aarhus-forstad. Så begyndte han at synge. Nu, et øjeblik senere, er han en anmelderrost og prisvindende sanger og sangskriver i dansk musiks midte med den storhittende single ’Blind Igen’, som lige nu er i toprotation på de danske radiostationer.

Samtidig kan den rødhårede musiker nu skrive P3 Prisen-vinder på sit CV, som udover æren overækkes med en check på 100.000 kr. I motiveringen fra P3 Guld juryen lød det blandt andet: ”Karl William er ikke bange for at dele ud af sig selv, når han skriver sange – og vi tager gerne imod. Hans univers er fyldt med jordslåede stemninger, uendelige blå toner og flerfarvede følelser. Det er et musikalsk tankemylder – spækket med livsråd til ham selv og til alle, der lytter med”

Også live er Karl William populær. Arrangørerne til efterårets koncerter melder om få billetter i både Aarhus og København. Og hans optrædener får rosende ord med på vejen fra publikum og anmelderne - som til SPOT Festival, hvor han fyldte Musikhusets Store Sal: ”For hold fast, hvor kan drengen synge. Den ene nye, smukke ballade efter den anden får vi præsenteret i aften. Den store sal i Musikhuset er næsten fyldt op – han er et af aftenens hovednavne på Spot” – Gaffa, 5 stjerner

Nu annoncerer Karl William en koncertrække i foråret, hvor han blandt andet gæster Store Vega i København.

Singlen ’Blind Igen’ kommer fra Karl Williams 4 numre lange EP ’Livet’, der udkom tidligere på året. Her træder han nye veje ved at blandt andet at samarbejde med produceren Andreas Sommer (Marie Key, Mads Langer m.fl.). På denne EP findes også singlen ’Alt er Fint’, som blev udvalgt til P3’s Uundgåelige. At sangene er samlet på det korte EP-format skyldes, at Karl William konstant er søgende, skabende og involverende. Hellere end at holde materialet tilbage, vil han dele, hvor han står som musiker og menneske. 

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Dato

Tid

Beklager, vi har ingen datoer for dette arrangement

Pris

Ståpladser 195,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbner: kl. 19.00

Koncerten starter: kl. 20.00