Jette Torp

Med to akustiske guitarer, gode sange og en stor portion livserfaring i bagagen tager Jette Torp og Jan Kaspersen på landevejen i foråret 2017.

Da Jette Torp rundede de 50 år for godt et år siden, blev hun ramt af den krise mange rammes af, når man er der et sted midt i livet: Hvad nu? Slutter det lige om lidt? Har jeg nået det jeg ville? Hvad skal jeg stille op med mig selv?

En indre stemme hviskede dog formanende til hende: ”tag det roligt Torp, du er jo bare halvvejs!”

Jette besluttede sig for at fylde kufferten med gode sange og det man ellers har opnået, når man er halvvejs – nemlig ’levet liv’ og dermed en masse at fortælle om.

Sammen med vennen og medspilleren de senere år, Jan Kaspersen, tager Jette Torp publikum med på en rejse igennem et liv og en karriere, der er gået i mange retninger fra store shows, koncertturnéer og CD udgivelser til teater og TV.

Karrieremæssigt såvel som privat er det gået op og ned, hurtigt og langsomt – som det nu er, når man insisterer på at flytte sig.

Repertoiret denne aften spænder derfor også vidt. Som Jette Torp selv siger: ”mange af sangene er valgt, fordi de støtter op om de historier jeg gerne vil fortælle, mens andre sange er med fordi jeg simpelthen ikke kan undvære dem!”

Jette Torp: sang & guitar
Jan Kaspersen: guitar, sang, sax og fløjte

Køb billet
Besøg kunstnerens www

Skråen by night

Efter koncerten med Jette Torp er der Skråen By Night i Skråens louge. Der er fri entré for publikum med billet til Jette Torp.

Dato

Tid

Beklager, vi har ingen datoer for dette arrangement

Pris

Siddepladser 195,00 kr


Sted

Skråen

Tidsplan

Dørene åbner: kl. 19.00

Koncerten starter: kl. 20.00 

Salsplan

Se salsplan