
Vindere af Band Battle 2011 blev "Extra Store Grønlandske Rejer". De vandt en tæt finale foran "Kissing Cops". Extra Store Grønlandske Rejer er dansksproget rock og det er et band der formår at sparke gang i festen og de har allerede skabt sig en stor lokal fanskare. Efter Band Battle sejren fik Extra Store Grønlandske Rejer flere jobs på Skråen bl.a. til Skråen By Night og som opvarmning i Skovdalen til koncerten med Magtens Korridorer og Johnny Madsen.
Årets store Band Battle overraskelse stod den kun 13 årige singer/songwriter Ulrikke for da hun vandt Songwriters Battle. Både publikum og dommerne faldt for denne nye nordjyske stjerne der med en imponerende sangstemme, smukke sange og en sikker performance allerede er utrolig langt.
Det betyder meget mere en kontanter for et band eller en solist at vinde. Læs interviewet med Extra Store Grønlandske Rejer her:
hvorfor valgte i at stille op i Band Battle 2011?
Efter at have spillet til en Skråen by Night blev vi anbefalet at sende en skive til Band Battle, og så havde vi snakket om det i flere år uden at det var lykkedes at få tilmeldt os i tide. Dvs vi vidste at arrangementet eksisterede i kraft af tidligere vindere, men var på magisk vis altid kommet for sent med tilmelding.
I vandt 10.000 kr. Hvad har i brugt dem til?
Den dejlige præmie gik til det udstyr man havde drømt om længe uden at have råd til det, så det er blevet til digitalt trådløst udstyr til begge guitarer, ordenlige mikrofoner til øvelokalet, bækkener og akustisk bas. Og så brugte vi penge på en digital optager så vi kunne begynde at optage brudstykker/riffs/sange/demoer når det spontant opstod i øveren. Et godt værktøj til det viderearbejde med et ethvert nummer.
Vi har også fået monteret anhængertræk på vores basists fantastiske toyota aka. Bandbussen! (Det lyder tamt men det har virkelig gjort det nemmere at komme ud og spille.)
hvad har været det fedeste ved at vinde Band Battle?
Det var helt sikkert fedt at få lov at opvarme for Johnny Madsen og Magtens Korridorer. Sidste sommer. Udover at spille på så stor en scene med et fantastisk publikum, var det fedt at mødes med crew og bandet fra MK. Det blevet til en fantastisk bytur.
Og så må vi erkende at vi har fået en massiv opmærksomhed omkring vores band, der har givet anledning en til en del flere (betalte) koncerter. Plus at det har været nogle fede oplevelser med at spille i loungen på skråen. Der er sgu en god stemning på den scene. Vi har også oplevet at flere og flere kender vores navn, og derfor kommer der noget mere presse på koncerterne der har åbnet døre for at spille uden for Aalborg også.
Hvis i skal komme med et par gode råd til de kommende deltagere hvad vil det så være?
Man skal sgu tro på det materiale man har med, og så for alt i verden vise en glæde ved at fremføre det.
Samtidig skal man også tro på at man kan vinde, og så nyde det mens det står på, for bare fordi man ikke vinder er der en masse kompetente folk der seriøst lytter til ens musik.
Så er det vigtigt at bandet har kontakt med det publikum de spiller for, for hvis de ikke rammer dem falder gejsten.
Det er vigtigt at hygge sig med det og prøve at finde en stadie, hvor det føles godt at være på scenen.
Nu er det snart et år siden at I deltog og vandt Band Battle hvad har brugt tiden på?
Vi har fået en del rutine med de mange koncerter i kølvandet på finalen og har derfor også haft tid til at koble fra og tage i sommerhus og skrive nye nummer som tarif pengene skal bruges til at indspille for i uge 8 i Mørkværk studiet, hvor vi også indspillede sidste ep. Dette bliver til en uge i studiet som gerne skulle ende ud med en længere ep/ mini album. Ydermere har vi haft tid til at (over)tale et booking bureau som vi skal til at arbejde sammen med i foråret. Dette skulle gerne sammen med det nye materiale give mulighed for at kommer ud og spille på festivaller og flere større koncerter. Så selvom det har ligget lidt stille på live siden siden sommer er der blevet arbejdet på højtryk på det nye materiale.
Hvad kan man forvente at jeres koncert ved Band Battle finalen 2012?
Et tætpakket fræsende sæt der rammer publikum lige i maven og giver dem en ustyrlig lyst til at feste, danse og give den gas og nyde øjeblikket. Samt det nye materiale er blevet finpudset og står knivskarpt. Og mon ikke der kommer nogle gæster på scenen og hygger også! Det bliver i hvert fald fantastisk!!!


